Nyheder

Når du har brug for hjælp, er det vigtigt, at du ved, hvem du skal ringe til. For hvornår skal du ringe 1-1-2 eller 1-1-4?

En undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen viser, at 14% af danskerne ville ringe forkert eller ikke vide, hvilket nummer, de skulle ringe på, hvis de stod i akut krise og havde brug for udrykning fra politi, ambulance eller brandvæsen.

Og det kan have alvorlige konsekvenser.

 - Det kan koste værdifulde minutter og måske i sidste ende liv, hvis man ikke får ringet 1-1-2 i en kritisk akut situation. Det kan for eksempel være, hvis man er involveret i en ulykke eller vidne til en brand, siger vicepolitiinspektør Peter Compen, der er leder af 1-1-2 i Slagelse.

Tvivlen om, hvornår der skal ringes 1-1-4 eller 1-1-2 møder medarbejderne på landets tre alarmcentraler dagligt. Mange danskere ringer fx 1-1-2, hvor de i stedet burde have ringet 1-1-4 eller til lægevagternes akutnumre. Samme oplevelse har medarbejderne på politistationerne, der også tit taler med folk, som har ringet til politiets servicenummer 1-1-4, selvom de burde have ringet 1-1-2.

- Vi har alarmcentralerne, fordi folk, der er i akut nød, skal kunne få hjælp så hurtigt som muligt. Derfor er det også vigtig, at vi alle sammen ved, hvornår vi skal ringe 1-1-2, og hvornår vi skal ringe 1-1-4 eller noget helt tredje. Hovedreglen er, at du skal ringe 1-1-2, når du har akut behov for politi, ambulance eller brandvæsen, fx hvis en er faldet om, hvis der er brand eller ved et større færdselsuheld. Og du skal ringe 1-1-4, når du har brug for politiets hjælp til ikke-akutte sager, fx cykeltyverier, indbrud, hvor tyven er væk, efterlysning af hunde eller spørgsmål om tilladelser, siger Peter Compen.

- Vi sørger for at guide alle videre. Også hvis de har ringet til det ’forkerte’ nummer, supplerer Jan Kirk-Iversen fra Hovedstadens Beredskab, der betjener 1-1-2 i hovedstadsområdet.

Faktaboks

Der er tre alarmcentraler, som du kan komme igennem til, når du ringer 1-1-2: En i København, én i Aarhus og én i Slagelse. Hovedstadens Beredskab driver den i København, mens politiet driver de to andre.

Ud fra en samlet vurdering af de nuværende vejrmæssige forhold, ophæves afbrændingsforbuddet med virkning fra onsdag den 15. august 2018.

Afbrændingsforbuddet har været gældende for:

  • Allerød Kommune
  • Fredensborg Kommune
  • Hørsholm Kommune
  • Rudersdal Kommune

Har du spørgsmål, kan du kontakte Nordsjællands Brandvæsen på tlf.: 45 80 33 55 eller på mail nsbv@nsbv.dk

Der er stadig afbrændingsforbud på trods af masser af regn.

Dog ser vi positivt på en snarlig ophævelse af forbuddet, såfremt det fortsætter med at regne i de næste dage.

Det er derfor vigtigt, at man væbner sig med tålmodighed og følger det gældende forbud.

Forbuddet gælder afbrænding i det fri, afbrænding af bål, anvendelse af ukrudtsbrændere samt anvendelse af grill i naturen.

Undtagelser for afbrændingsforbuddet

  • Anvendelse af grill i private haver, hvor grillen er placeret på ikke-brændbart underlag.
  • Erhvervsmæssig håndtering af arbejde jævnfør reglerne for varmt arbejde (dog ikke ukrudtsbrændere).

Vi opfordrer til, at det sker under konstant opsyn og med egnede slukningsmidler i nærheden.

Ingen dispensationer

Der gives ikke dispensationer til overstående forbud.

Vi følger situationen tæt og ophæver forbuddet hurtigst muligt. Ophævelse af forbuddet vil blive informeret på vores hjemmeside, i pressen og på Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdals kommuners hjemmesider.

Forbuddet er udstedt efter § 5 i bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. Overtrædelse af forbuddet kan straffes med bøde efter § 17 i bekendtgørelsen.

Yderligere oplysninger:

Nordsjællands Brandvæsen

Tlf.: 4580 3355 / E-mail: nsbv@nsbv.dk

BLIV brandmand

kurser & uddannelse

Brandkadetter