Da 37-årige Kim Kaarsberg for fem år siden flyttede til Allerød med sin kone og to små børn, var det med et ønske om at skabe et roligt familieliv. Til daglig arbejder han som sjakbajs i et tømrerfirma og er i øjeblikket med til at opføre det nye supersygehus i Hillerød. Kim er vant til at tage ansvar, koordinere opgaver og have mange bolde i luften – men han savnede det tætte, personlige fællesskab, han kendte fra sine mange år på fodboldbanen.
Drømmen om at blive deltidsbrandmand havde længe ligget og ulmet. Allerede da familien flyttede, valgte de bevidst en bolig tæt på brandstationen – for måske en dag at gøre drømmen til virkelighed. Kim havde nemlig aldrig aftjent værnepligt i militæret, men tanken om at gøre en forskel og være en del af noget større havde fulgt ham siden ungdommen.
En dag lå der en flyer i postkassen om at blive deltidsbrandmand. Den blev vendepunktet. På blot fem måneder gennemførte Kim både grund- og funktionsuddannelsen. Fra første dag mærkede han, at han var landet det rigtige sted.
I begyndelsen var hans indstilling, at han skulle være bedst, stærkest og hurtigst – ”en rigtig verdensmand”, som han selv siger med et smil. Men virkeligheden i brandvæsnet lærte ham hurtigt, at opgaverne kun kan løses i fællesskab.
”Du kan ikke klare det alene. Vi er afhængige af hinanden – og det er netop dét, der gør os stærke,” fortæller han.
Denne erkendelse har været drivkraften i en personlig udvikling, som Kim selv beskriver som livsændrende.
”Min måde at se andre mennesker på har ændret mig – nu er jeg undersøgende, nysgerrig og overbærende. Det var jeg ikke tidligere. Jeg har lært, at vi alle har forskellige forudsætninger, og at vi bidrager med noget forskelligt, der tilsammen gør os stærkere,” siger han.
Kim har haft en stejl læringskurve. Selvom hans erfaring med værktøj fra tømrerfaget ofte har været en fordel – for eksempel når han står med en vinkelsliber i hånden i en presset situation – har brandmandsjobbet udfordret ham på helt nye måder. Det er netop kombinationen af udfordringer, læring og stærkt fællesskab, der gør, at han trives i rollen.
På sigt drømmer Kim om at blive holdleder, men for nu nyder han hver eneste udrykning og de mange oplevelser – velvidende at han samtidig bidrager til at gøre en forskel for sit lokalsamfund. At være deltidsbrandmand handler for ham både om at hjælpe andre og om at være ambassadør for det vigtige arbejde, brandvæsnet udfører.
Hans råd til andre, der overvejer at tage springet, er klart:
”Spring ud i det, hvis du har lyst. Du skal ikke være bange for, om du kan. Dine kolleger støtter dig hele vejen, og du finder hurtigt ud af, at du aldrig står alene.”
