Sikringsrum eller beskyttelsesrum er lokaler i bygninger, der er særligt kraftigt konstruerede og kan anvendes til beskyttelse af civilbefolkningen ved krig. Rummene er blevet opført i mange bygninger efter 2. verdenskrig og er tiltænkt benyttelse af de personer, der enten bor eller arbejder i den pågældende bygning. Desuden findes der flere offentlige beskyttelsesrum, som til daglig bruges som P-kældre, depoter eller lignende.
Fælles for rummene er, at de ikke fremstår i brugsklar stand, men kan befales klargjort, såfremt en krig skulle true Danmark, og forsvarsministeren fremsætter varsel herom. Der er ifølge udmeldinger fra Beredskabsstyrelsen p.t. ikke nogen militær trussel mod Danmark, og der er derfor ikke et aktuelt meddelt behov for at klargøre offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum. Ved evt. klargøring af rummene vil myndighederne oplyse yderligere, herunder opsætte skilte til nærmeste sikrings- eller beskyttelsesrum, udsende informationsmateriale mv. i forhold til rummenes beliggenhed etc.
Sikringsrum m.v. skal af bygningsejer registreres i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Det er denne registrering, der danner grundlag for overblik over rummenes beliggenhed, som skal bruges i tilfælde af beslutning om klargøring. Oplysninger om og i givet fald hvor mange sikringsrumspladser, der er registreret i BBR for en given ejendom, kan frit søges på forskellige offentlige informationssites, eksempelvis ois.dk.
Alle nuværende sikringsrum skal som udgangspunkt bevares og vedligeholdes i hele bygningens levetid af bygningsejer. Sikringsrum kan dog anvendes til andre formål – dette såfremt sikringsrummet kan genetableres inden for en kort varslingsperiode.
