Nyheder

Hvert år tester Beredskabsstyrelsen og politiet sirenerne landet over. Det sker altid kl. 12. den første onsdag i maj, som i år falder på 1. maj 

Når en større ulykke eller katastrofe rammer, kan myndighederne bruge sirenerne til at advare befolkningen om, at der er fare på færde. Én gang om året testes sirenevarslingssystemet. 

Der er altså ikke fare på færde, når sirenerne starter landet over på onsdag. 

- Vi tester systemet for at minde folk om, hvad de skal gøre, hvis det en dag er alvor, siger kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen, Lars Aabjerg Pedersen. 

Ring ikke 1-1-2, når du hører sirenerne

Når du hører sirenerne, skal du ikke ringe 1-1-2. Det gælder både på onsdag, når sirenerne bliver testet, og når det en dag er alvor. Du skal kun ringe 1-1-2, hvis du eller andre er i akut fare. Ellers risikerer du at blokere for livsvigtige opkald til alarmcentralen.

Sådan lyder sirenerne på onsdag

Under testen onsdag den 1. maj kl. 12. lyder der tre signaler:

  • Varslingssignalet lyder: Varslingssignalet består af en tone, som stiger hurtigt og falder langsomt. Tonen lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder
  • Varslingssignalet gentages: Efter cirka tre minutter gentages varslingssignalet
  • Afvarslingssignalet: Efter yderligere tre minutter afgives et afvarslingssignal, som betyder, at faren er drevet over. Afvarslingssignalet består af en lang, ensartet tone, som varer 45 sekunder

Det betyder sirenerne - når det er alvor

Gå ind og søg information hos DR eller TV2

Under en virkelig krise følges sirenevarsling altid op af en beredskabsmeddelelse. Beredskabsmeddelelsen fortæller, hvad der foregår, og hvad du skal gøre. DR og TV2 er forpligtet til viderebringe beredskabsmeddelelserne på deres platforme, ligesom de kommunikeres ud via myndighederne.

App'en Mobilvarsling testes også

Udover sirenerne testes Mobilvarsling på onsdag. Mobilvarsling sender advarsler på myndighederne til dig på mobilen ved større ulykker og katastrofer. Har du mobilvarsling på din telefon, vil den også larme på onsdag kl. 12.

Du kan downloade app'en Mobilvarsling gratis til Android- og iOS-telefoner fra Google Play og App Store. 

Varsling til døve og hørehæmmede

Døve og hørehæmmede har mulighed for at tilmelde sig en SMS-service, der udsender en SMS med info om hændelsen. SMS-systemet testes også den 1. maj. 

Baggrund

Danmarks nuværende varslingssirener blev implementeret i starten af 1990'erne. Systemet bruges ved større ulykker, katastrofer, hvor der kan være umiddelbar livsfare for et større antal mennesker. Sirenevarsling følges altid op af en beredskabsmeddelelse.

Sirenevarsling og beredskabsmeddelelser indgår i den vifte af værktøjer, myndighederne kan bruge til at advare befolkningen. Andre kommunikationskanaler er app'en Mobilvarsling, hjemmesider, sociale medier, pressen, politiets højtalervogne og - i særlige tilfælde - at gå fra dør til dør. 

Sirenerne blev i sin tid sat op, så de kunne høres af cirke 80 procent af befolkningen.

 

Beredskabsdirektørens forord

Med etableringen af det nye fælleskommunale § 60 selskab Nordsjællands Brandvæsen var det ejerkommunernes ambition at leve op til aftalen mellem Rege-ringen og Kommunernes Landsforening - at reducere antallet af beredskaber og indhente betydelige effektiviseringsgevinster.

Det blev starten på en lang rejse. En rejse hvor det skulle vise sig, at der var mere end blot bump på vejen. Forventningen var, både i først og andet forsøg, at serviceniveauet skulle fastholdes og effektiviseringerne indhentes. Der var udstukket pejlemærker, men ruten var ikke klart defineret og mange medarbejdere manglede grundlæggende forståelse for hvorfor.

Nu kan vi glæde os over, at det er lykkedes. Sammen har vi kæmpet for at få det til at lykkes. Vi har fundet nye veje, senest i form af ny lokalaftale for aflønning af deltidsansatte brandmænd. Det har ført os til målet. Serviceniveauet er fastholdt og de nødvendige effektiviseringer er gennemført.

Den økonomiske ramme var fra starten reduceret, så de løbende besparelser og den tilbageholdenhed, der skulle sikre, at økonomien hang sammen, har vi alle kunne mærke. Resultatet er et betydeligt efterslæb på nødvendige investeringer, materieludskiftninger m.m. Det kan og skal vi nu have rettet op på. Ny drejestige, udskiftning af sprøjte, nye brandhjelme er blot eksem-pler på, hvad vi kan glæde os til i 2019.

På serviceområdet har særligt etablering af nyt fælles hjælpemiddeldepot i Nærum og ny samarbejdsaftale om drift af fælles hjælpemiddelcentral i Fredensborg været vigtige milepæle.

Begge procesmæssigt ressourcekrævende opgaver, men ved god fælles indsats faldt det på plads. Jeg glæder mig, særligt på medarbejderes vegne, over at der er nu skabt ro og tryghed om rammer og vilkår.

Selvom forandringer og tilpasninger har fyldt rigtig meget, så har vi også haft fokus på, at forankre det vi er gode til og med arbejdspladsvurderingen som ud-gangspunkt, er der i hele organisationen blevet arbejdet med, at gøre en god arbejdsplads endnu bedre.

Jeg kan endnu en gang, med stor glæde, konstatere, at vi på professionel vis har "leveret varen". Alle har, på hver deres felt, arbejdet dedikeret og kompetent. I fællesskab har vi igen indfriet forventningerne. Der hersker tillid og tiltro til vores virksomhed.

Vi skaber tryghed og sikkerhed for borgere og virksom-heder i Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner.

God fornøjelse med læsningen.

Lars Rosenwanger

Beredskabsdirektør

Læs Årsberetning 2018 her

Når du har brug for hjælp, er det vigtigt, at du ved, hvem du skal ringe til. For hvornår skal du ringe 1-1-2 eller 1-1-4?

En undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen viser, at 14% af danskerne ville ringe forkert eller ikke vide, hvilket nummer, de skulle ringe på, hvis de stod i akut krise og havde brug for udrykning fra politi, ambulance eller brandvæsen.

Og det kan have alvorlige konsekvenser.

 - Det kan koste værdifulde minutter og måske i sidste ende liv, hvis man ikke får ringet 1-1-2 i en kritisk akut situation. Det kan for eksempel være, hvis man er involveret i en ulykke eller vidne til en brand, siger vicepolitiinspektør Peter Compen, der er leder af 1-1-2 i Slagelse.

Tvivlen om, hvornår der skal ringes 1-1-4 eller 1-1-2 møder medarbejderne på landets tre alarmcentraler dagligt. Mange danskere ringer fx 1-1-2, hvor de i stedet burde have ringet 1-1-4 eller til lægevagternes akutnumre. Samme oplevelse har medarbejderne på politistationerne, der også tit taler med folk, som har ringet til politiets servicenummer 1-1-4, selvom de burde have ringet 1-1-2.

- Vi har alarmcentralerne, fordi folk, der er i akut nød, skal kunne få hjælp så hurtigt som muligt. Derfor er det også vigtig, at vi alle sammen ved, hvornår vi skal ringe 1-1-2, og hvornår vi skal ringe 1-1-4 eller noget helt tredje. Hovedreglen er, at du skal ringe 1-1-2, når du har akut behov for politi, ambulance eller brandvæsen, fx hvis en er faldet om, hvis der er brand eller ved et større færdselsuheld. Og du skal ringe 1-1-4, når du har brug for politiets hjælp til ikke-akutte sager, fx cykeltyverier, indbrud, hvor tyven er væk, efterlysning af hunde eller spørgsmål om tilladelser, siger Peter Compen.

- Vi sørger for at guide alle videre. Også hvis de har ringet til det ’forkerte’ nummer, supplerer Jan Kirk-Iversen fra Hovedstadens Beredskab, der betjener 1-1-2 i hovedstadsområdet.

Faktaboks

Der er tre alarmcentraler, som du kan komme igennem til, når du ringer 1-1-2: En i København, én i Aarhus og én i Slagelse. Hovedstadens Beredskab driver den i København, mens politiet driver de to andre.

BLIV brandmand

kurser & uddannelse

Brandkadetter