Nyheder

Sankthansaften er traditionelt set en travl aften for brandvæsnet. Hvis du gerne vil undgå at få besøg af brandfolkene, mens du brænder heksen af, skal du sørge for, at brandsikkerheden ved sankthansbålet er i orden.

Mange glæder sig til en hyggelig og festlig aften omkring sankthansbålet på tirsdag. Men festlighederne kan meget hurtigt få en ende, hvis bål bliver til brand, og Midsommervisen må afbrydes af brandbilernes sirener.

En af årsagerne til, at brandvæsnet må rykke ud på sankthansaften, er, at folk forlader bålet uden at sikre sig, det er brændt ud. Det fortæller myndighedschef i Nordsjællands Brandvæsen, Carsten Jensen.

- Mange tror fejlagtigt, at bålet er slukket, når der ikke længere er synlige flammer, men et mindre vindpust kan sagtens få et ulmende bål til at blusse op igen. Derfor har vi nogle udrykninger til efterladte bål, der er blevet til brand, fordi ilden har bredt sig til omkringliggende bygninger eller natur.

Placeringen af bålet er et af de vigtigste parametre for at få en brandsikker sankthans. Derfor anbefales det, at bålet placeres:

  • 30 meter fra bygninger med hårdt tag – afstanden fordobles i vindens retning ved jævn og frisk vind
  • 60 meter fra letantændelige markafgrøder
  • 200 meter fra letantændeligt tag (stråtækte huse og lign.), nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation samt oplag af brandfarlige, brandnærende, eksplosive eller letantændelige stoffer

Sankthansbålet bør bygges op af tørt, rent træ. På sankthansaften er det undtagelsesvist tilladt at brænde haveaffald af, og derfor anbefales det at bruge kraftige grene suppleret med haveaffald som kvas og tyndere grene til bålet. På den måde får du et flot og stabilt bål, som ikke vælter under afbrænding.

Derimod er det ikke tilladt at bygge bålet op af byggematerialer og andet affald, advarer Carsten Jensen.

- Det kan give voldsomme røg- og lugtgener og være ubehageligt at opholde sig i nærheden, hvis man benytter trykimprægneret eller andet overfladebehandlet træ i sit bål.

Når bålet antændes, kan du med fordel bruge en fakkel eller en ukrudtsbrænder til at sætte ild til det tørre kvas i bålets kerne. Du bør aldrig lade dig friste til at bruge benzin, sprit eller andre former for optændingsvæsker for at få gang i bålet.

- Det kan gå rigtig galt, hvis du bruger brandfarlige væsker til at tænde bål med. Benzin og diesel er højeksplosivt, brænder meget hurtigt og er umuligt at styre. Hav i stedet lidt tålmodighed med optændingen og sørg for, at træet er tørt, så ilden har nemmere ved at få fat, siger Carsten Jensen.

I nærheden af det tændte bål bør du altid have vand stående, så du kan reagere hurtigt, hvis ilden breder sig. Derudover er det en rigtig god idé også at have vand med til at slukke bålet, så du ikke skal sidde oppe den halve nat og vente på, at det brænder ud.

- Du skal føre passende opsyn med bålet, og det betyder, at du ikke må forlade bålet, før det er brændt ud, eller du har slukket det på anden vis. Derfor er det altid en god idé at have en vandkande eller en spand med vand i nærheden, så du kan slukke bålet, når sankthansfesten slutter, siger Carsten Jensen.

Planlægger du at tænde sankthansbål på offentlige arealer, bør du undersøge reglerne i din kommune. Mange steder kræver det tilladelse at afholde sankthansfesten på kommunens områder, mens det som udgangspunkt er lovligt at tænde sankthansbål på privat grund, forudsat at afstandsanvisninger m.v. kan overholdes.

Husk at det normalt ikke er tilladt at afbrænde bål i hård vind. I særligt tørre perioder kan der ligeledes indføres afbrændingsforbud. Du bør derfor altid undersøge, hvad der gælder i dit område, før du tænder bål.

Sommer, sol og ... grillpølser! Det kan være hyggeligt at grille i haven med familie og venner – men en tændt grill kræver forsigtighed og omtanke. Hvert år rykker vi ud til mange brande, der er forårsaget af uforsigtighed med åben ild.

Brandene opstår typisk, fordi grillen står for tæt på brændbare overflader som en hæk eller et plankeværk. Andre gange skyldes brandene, at der bliver tændt forkert op, eller at aske og gløder smides ud, før de er kølet helt af. Med nogle få, vigtige råd kan mange af brandene dog ofte minimeres eller helt undgås.

I videoen herunder giver beredskabsinspektør Thomas Emil Hammerum fif til, hvordan du griller sikkert på en kulgrill:

 

Opsummeret lyder de fem gode råd til en brandsikker grillsæson:       

  • Brug aldrig brandfarlige væsker, når du griller
  • Grill kun udendørs
  • Hav altid vand i nærheden
  • Placer grillen i sikker afstand og på et stabilt underlag
  • Aske og kulrester skal være kolde, før du smider det ud

Hvis uheldet er ude, og der opstår brand, skal du ringe 1-1-2. Så kommer vi naturligvis og hjælper dig.

Når sirenerne hyler onsdag middag, skyldes det den årlige sirenetest og har intet at gøre med den nuværende situation med COVID-19.

Hver nat testes sirenevarslingssystemet uden lyd. Men én gang om året skal systemet også testes med lyd. Siden 1994 er det sket på den første onsdag i maj klokken 12.

Sirenerne bruges typisk i tilfælde af voldsom røgudvikling fra en brand eller udslip af farlige stoffer. Sirenevarslingen signalerer, at borgerne skal gå inden døre og søge yderligere information hos DR og TV 2.

- Vi bruger sirenerne til at advare borgere om, at der er fare på færde. Sirenerne er et effektivt værktøj, fordi det er så indgroet i borgerne, hvad lyden betyder, siger Claus Larsen, der er operativ chef i Nordsjællands Brandvæsen.

I lyset af den nuværende situation med COVID-19 understreger Claus Larsen, at sirenevarslingen onsdag middag intet har med Corona at gøre.

- På onsdag er der blot tale om en test. Der er ingen sammenhæng mellem lyden af sirenerne onsdag klokken 12 og den aktuelle situation med COVID-19.

Borgere skal ikke ringe 1-1-2 – hverken onsdag middag, når sirenerne testes, eller når sirenerne lyder for alvor.

- Det kan blokere for livsvigtige opkald. Man bør kun ringe 1-1-2, når man har akut brug for brandvæsen, ambulance eller politi, siger Claus Larsen.

Under testen på onsdag vil der lyde tre signaler:

  • Varslingssignalet lyder: Varslingssignalet består af en tone, som stiger hurtigt og falder langsomt. Tonen lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder
  • Varslingssignalet gentages: Efter cirka tre minutter gentages varslingssignalet
  • Afvarslingssignal: Efter yderligere cirka tre minutter afgives et afvarslingssignal, som betyder, at faren er drevet over. Afvarslingssignalet består af én lang, ensartet tone, som varer 45 sekunder

Har man oplysninger om eller spørgsmål til sirenernes placering, funktion, dækning, lyd eller lignende, skal man kontakte Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og ikke beredskab eller politi.

sirenevarsling mellem banner

BLIV brandmand

kurser & uddannelse

Brandkadetter